Adfærdskonsulent med speciale i konflikthåndtering, kravtilpasning og effektiv adfærdsændring ved hjælp af Low arousal og samarbejdsbaseret problemløsning (AMFUP)

Kort om, hvem jeg er, og hvad jeg tilbyder

Mit navn er Anders og udover at være adfærdskonsulent arbejder jeg til daglig som afdelingsleder på Hørsholm skole. Jeg har erfaring indenfor special området som pædagog på en specialklasse række, og som pædagog i et udsat boligområdet. Jeg har også arbejdet som leder indenfor fritids – og ungdomsklubområdet. Udover at være leder, bestod mit arbejde også i at undervise det pædagogiske personale i konflikthåndteringsmetoder, i mødet med udsatte børn og unge.

Som adfærdskonsulent kan jeg hjælpe fagprofessionelle og forældre med at finde frem til nye måder at håndtere konfliktfyldte situationer på. Jeg har bred erfaring indenfor konflikthåndtering af børn og unge med problemskabende adfærd, og kan bidrage med relevante redskaber og metoder til at tackle en bekymrende adfærd. Kravtilpasning, affektniveau og håndtering af konfliktfyldte situationer er mit speciale, og det som jeg som adfærdskonsulent, kan bidrage med viden og kompetencer indenfor.

Mere om mig

Som leder, pædagog og adfærdskonsulent er jeg optaget af, hvordan jeg som professionel bedst kan hjælpe børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer og problemer på en effektiv og simpel måde.

Jeg arbejder ud fra et menneskesyn som den amerikanske psykolog Ross Greene har formuleret: ” Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”.

Mit metodiske grundlag er bygget op omkring Low Arousal og samarbejdsbaseret problemløsning, specielt AMFUP metoden. Alle mine konsulentydelser tager udgangspunkt i disse pædagogiske metoder.

Jeg tilbyder undervisning, rådgivning, sparring og supervision for fagprofessionelle og forældre, som dagligt har at gøre med børn og unge med en bekymrende og til tider udadreagerende adfærd.


Mit mål som adfærdskonsulent er at bidrage til, at i som forældre eller fagprofessionelle får skabt brugbare redskaber og planer, som kan anvendes i samarbejde med de børn og unge, som har en udfordrende adfærd. Selvom jeg er bosiddende i Humlebæk, tilbyder jeg konsulentydelser i hele landet.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive hvis du har spørgsmål eller ønsker at få mere viden om, hvad jeg kan hjælpe dig med.


Du kan finde min ydelser ved at klikke her.

Konfliktforum.


Konfliktforum  © 2023